
Danubius Hotel Sovata
Ved foden af Gurghiu bjergene (Øst-Karpaterne) ca. 475-530 m over havets overflade og 60 km øst for byen Târgu Mureş, ligger Sovata. Byen blev første gang nævnt som helbredelsessted i 1597 og blev for alvor kendt som kursted i 1850. Kurstedet ligger på et saltbjerg og har et subalpint klima med behagelige somre med 22-28ºC og milde vintre.
Byens perle er Lacul Ursu (Bjørnesøen), som er den eneste af slagsen i Europa og verdens største termiske saltsø med et areal på 46.000 m2. Vandet indeholder en høj koncentration af mineralsalte (40 -250 g/l). Fra de nærliggende bjerge løber vand ind i saltsøen. Ferskvandet blander sig ikke med saltvandet, men bliver liggende på overfladen og danner et beskyttende lag, som virker termisk isolerende. Vandets temperatur er derfor om sommeren ca. 20°C på overfladen, 30-35ºC i 1m dybde og 35- 45ºC i 1,5 m dybde.
Kurstedet er berømt for sine gode, dokumenterede resultater i behandlingen af: Gigt, slidgigt, reumatisme, andre ledproblemer, gynækologiske sygdomme og psoriasis.
Behandlingerne foretages på det mondæne 3-stjernede Danubius Hotel Sovata, som ligger kun 150 m fra saltsøen. Hotellet har 168 dobbeltværelser med altan, badeværelse, minibar, telefon og satellit-tv. Nogle af værelserne har direkte udsigt til søen. Desuden findes der en stor restaurant, bar, sommerterrasse, et moderne konferencerum med plads til 150 personer samt 2 mødelokaler med plads til 50-70 personer.
Hotellet er udstyret med et moderne behandlingscenter, swimmingpool, sauna, jacuzzi, termisk saltbad m.m. I det moderne behandlingscenter står et hold af højt kvalificerede læger og personale klar til at rådgive og give den bedste behandling.
Danubius Hotel Sovata tilbyder følgende kurophold:
Fritidsuge–basispakke med mulighed for disse tillæg:
Danubius Sovata Balneo Terapi
Danubius Sovata Spa Terapi
Danubius Supersaver Spa Terapi
Sovata Gynækologisk Terapi
Sovata Anti-allergisk Terapi
Sovata Psoriasis Terapi
Alle kure indledes med et lægecheck.
Den rene luft, saltvandets helbredende kræfter, det fredfyldte miljø i kombination med den medicinske behandling vil gøre underværker på din krop og give dig en følelse af velvære. Forkæl dig selv med et rekreativt og inspirerende kurophold på Danubius Hotel Sovata!
Priser og beskrivelser af kuropholdene kan ses under Priser.

